Igennem Nicaragua med aber og politi i haelene

by rasmussvaneborg

Vores dage i Nicaragua er efterhaanden ved at vaere talte. I morgen, tirsdag den 17. December, rejser vi mod syd, naermere bestemt Costa Rica. Just efter sidste blogindlaeg vandrede vi i kaffeplantagen Serra Negra i Nordnicaragua, hvor kaffeboenderne i hoestsaesonen bor i en lille by imellem alle kaffetraerne. Under besoeget fik vi ogsaa lejlighed til at smage den lokale kaffe, som vi begge noed. Kaffeplantagen var vores eneste aarsag til at besoege den koelige og vaade bjergby Matagalpa, saa  dagen efter rejste vi til vulkanoen Isle de Ometepe, som ligger midt i verdens 19. Stoerste ferskvandssoe, Lago de Nicaragua. Transportmidlerne var de saakaldte ‘Chicken Busses’, som er gamle Amerikanske skolebusser, som Nicaraguanerne har udsmykket smukt. Billede af busserne kan ses i forrige blogindlaeg. Efter seks svedige timer i flere forskellige taetpakkede busser, ankom vi til havnebyen San Jorge ved Isle de Ometepe. Herfra tog vi faergen Che Guevara til oens havneby Moyogalpa, hvor vi blev koert flere timer ind i junglen til vores bosted, Monkey Island Hostel. Natten var moerk som kun en jungle i Nicaragua kan vaere det, og det syntes umuligt, at orientere sig om hvilken vej vi blev foert. Da vi langt om laenge endelig ankom til dagens slutdestination, ventede der os en overraskelse. Hostellet havde kapacitet til over 50 gaester, men vi var de eneste to. Et kig i receptionistens papirer afsloerede, at vi enda var de foerste i smaa to uger. Med fingerpejlinger og faa spanske gloser var kommunikationsmulighederne begraensede, og eftersom at telefonforbindelsen var ligesaa ikkeeksisterende som gaester, foelte vi os godt og grundigt isolerede. Det var paa sin vis en befrielse, lige indtil at vi skulle dele seng med hostelets mange firben og kakelakker. Vores mexicanske draeberspray var vores eneste haab, og det foerte til et saa ekstremt overforbrug, at vi for at sikre egen overlevelse, kortvarigt maatte flygte fra vaerelset. Vi overlevede natten, og ved solopgang kunne vi til vores store fornoejelse se, at vi boede i det rene Tarzanparadis. For foden af vulkanen, en spytklat fra vandet. Fra vores egen strand kunne vi kajakke ud i soen, og da det kort efter begyndte at regne, soegte vi ly under en lille oe’s traer. Herfra udviklede kajakturen sig hoejdramatisk. Vi naede lige akkurat hen til oens bred, da fire aggresive aber angreb os. Imens de skreg, viste taender og hoppede og dansede i traerne, hvis grene hang flere meter ud over vandet, og under hvilke vi befandt os, kajakkede vi panikslagende baglaens. Med hjertet i halsen blev vi jagtet vaek fra oen af de fjendtligt-sindede vaesner, og da vi var kommet paa behoerig afstand, kunne vi observere aberne i ro og fred.Aberne fik efterhaanden set os an, og da stemningen skiftede til at vaere mere nysgerrig end fjendtlig, bevaegede vi os igen taettere paa oen. Aberne lod os nu naerstudere dem, og de to byboere kunne se abekattene svinge sig i traernes grene, og fortaere deres mad haengende i halen med hovedet nedad. De var nu meget soede, de aber.
Efter et par afslappende dage paa naturskoenne Isle de Ometepe, som blandt andet ogsaa boed paa mineralholdige og  helbredende vulkansoer, tog vi til surferbyen San Juan del Sur. I loebet af de seks dage vi har boet paa hostel her, har vi begge laert at surfe. Hver morgen tog vi vores surfboard under armen og kaempede i stillehavets boelger. Seks timers surfing kan maerkes i krop og sjael, men anstrengelserne bar frugt, og vi er efterhaanden blevet udemaerkede, synes vi selv, til at ride paa boelgerne.
I gaar var det soendag, men i  San Juan del Sur var det Sunday Funday. Det betyder dagslang festivitas, hvor man besoeger flere pools i loebet af dagen. Selvfoelgelig i selskab med andre turister og rom. Da Rasmus i loebet af aftenen skulle hjem fra poolfesten, blev han stoppet af fire politibetjente. De trak ham bloedt ind til siden af den moerke vej, hvorefter de gennemsoegte hans baeltetaske. Her fandt de 500 cordobas, omkring 100 danske kroner, som de hurtigt stak i egen lomme. Rasmus havde forklaret at han ikke snakkede spansk, men gerne ville have sin taske med sig hjem, og han fik derfor lov til at beholde taske, men ikke penge. Politiet lod ham venligt gaa videre. Her i Nicaragua roever politiet turisterne med jaevne mellemrum, men hvis man blot er heldig og har et blink i oejet, kan man snildt undgaa at situationen udvikler sig voldeligt. Episoden var ikke specielt ubehagelig. Politiet var  venlige, men bestemte, og de 100 kroner var nok blevet brugt paa natmad istedet. Istedet blev Rasmus en oplevelse rigere, om man vil.

Nu bliver jeg smidt vaek fra computeren. I morgen vil jeg forsoege at uploade en masse flotte billeder af surfing, aber og andet godt.