Vulkanvandring

by rasmussvaneborg

Tiden efter sidste blogindlaeg har vaeret meget begivenhedsrig, og vaerd at naevne er, at vi kom helskindet frem til hovedstaden i Nicaragua, Managua. Byen er landets politiske centrum, men kulturelt set en ligegyldighed. De to traditionelle kolonibyer Leon og Granada kunne i sin tid ikke enes, og det blev derfor besluttet at placere magten et sted midt i mellem. Byen boed os paa charmerende ting som fastfoodkaeder, store indfaldsveje og gadeslagsmaal, og det var derfor stor fryd at komme til smukke Granada. Her betalte vi 30 kroner for en seng paa et hostel, og vi brugte dagene paa at beundre de flotte kirker, pladser og huse i al almindelighed, mens at naetterne blev brugt paa stranddiskoteker eller i hostelets haengekoeje. Efter at vi havde gaet Granadas gader tynde, tog vi spontant til den anden historiske koloniby Leon. Maalet var at bestige vulkaner og kaste sten i lava, hvilket lykkedes til fulde. Leon ligger nemlig i smoerhullet mellem mange vulkaner, og  stoerstedelen er stadig aktive. Vulkanen Cerro Negro var sidst i udbrud i aar 1999, hvor den spyede tusindvis af sten ud. Vindforholdene omkring vulkanen soergede for, at alle de smaa, fine lavasten endte  paa den ene side af vulkanen, og alle de store, tunge lavasten paa den anden. Turister som lokale vandrer derfor til toppen af Cerro Negro med et snowboard paa ryggen, for derefter at kaelke ned af den side af vulkanen, hvor alle de smaa lavasten ligger. Dette skulle de frygtloese vikinger selvfoelgelig ogsaa proeve, og det var i sandhed en stor fornoejelse. At kaelke ned af en aktiv vulkan paa sorte lavasten satte den danske vinter og dens fornoejelser i perspektiv. Leon er det eneste sted i verden hvor dette er muligt, og selve faenomenet er kun et par aar gammelt.
Oplevelsen havde gjort os helt helt tossede med at bestige vulkaner, saa dagen efter besluttede vi os for, at proeve kraefter med en noget stoerre krabat. Vi vandrede, klatrede og kravlede op af  vulkanen Telica, og saa solen male den uendelige regnskov gul og roed fra vulkanens top. Den smukke solnedgang var en stor oplevelse, men ligesaa spaendende var det, at vi var naet saa taet paa krateret, at vi efterhaanden ikke kunne traekke vejret uden at hoste lungerne op. Gasserne fra jordens indre kradsede i halsen. Da vi endelig naede Telicas krater kunne vi knap nok tale sammen, dels paa grund af den ildelugtende svovldioxid, men ogsaa fordi at  vulkankammeret buldrede saa voldsomt, at vi et kort sekund blev i tvivl om hvorvidt vi allerede var i helvede. Paa toppen af vulkanen, som senest var i udbrud i aar 2011, kunne vi fuldstaendig uhindret hoppe i krateret, og falde 100 meter ned i det helt synlige, roedgloedende lavakammer. Vi tog dog vores forbehold, og med livet som indsats kravlede vi hen til kanten. Her laa vi udstrakt paa maven og kiggede lige lukt ned i den flydende lava. Moerket gjorde det svaert at  orientere sig, men magmakammeret lyste dog op. Efter at have beundret porten til helvede, begyndte den halsbraekkende nedstigning. I nattens moerke kravlede vi ned af vulkanen igen, og da vi senere sad i hostelets bar og noed en oel, var vi enige om, at det var en uforglemmelig oplevelse.

Alt den fare og adrenalin har dog en ende, og i dag er vi taget til byen Matagalpa, hvor vi skal kigge paa en noget mindre frygtindgydende kaffeplantage.  God kaffe har dog ogsaa sin ret, og det bliver spaendende at se den spaede begyndelse paa kaffens lange rejse.

Mange tanker
August og Rasmus

1470445_10202561338814663_261419217_nvolcano boarding 005Billeder 001Billeder 002Billeder 007 Billeder 006 Billeder 005 Billeder 004   Billeder 008