Tacoturisme

by rasmussvaneborg

 

De to unge rejsende ankom mandag den 11. November til Mexico City.
Flyveturen fra Havana forloeb uproblematisk, og selvom at det Mexicanske narkopoliti velnok studsede over Rasmus´ beskidte undertoej, da de gennemrodede hans taske, lod de os heldigvis passere. Udsigten fra flyveren over den uendelige Mexico City var en stor oplevelse, som kun blev forstaerket af den intense trafik, som vi efter landingen blev kastet ud i.
Vi indkvarterede os paa vores vandrehjem Mexico City Hostel, hvor vi bor paa en 12mands sovesal. Det udemaerkede hostel ligger centralt placeret i bydelen Centro Historico, hvor aeldre, storslaede kirker, teatrer og regeringsbygninger er samlet. Vi er dog begge enige om, at omraadet er smukkest om aftenen, hvor de mange kraemmerbutikker har lukket. De fjerner nemt fokus fra de smukke huse.

Billede

Efter at have levet paa Cuba-diaet med ris, boenner og toerrede bananer i to uger er det mexicanske koekken en stor befrielse for os. Gadekoekkener tilbyder laekre tacos, burritos, quesidallas og sandwiches for billige penge, og vi smaesker os i de mange tilbud. Der er desvaerre slet ikke tid til at vaere sulten.

Billede.

I tirsdags opdagede vi, at Mexicos fodboldlandshold onsdag skulle spille en vigtig play-off kamp mod New Zealand. Vi forhoerte os derfor blandt folk paa gaden, om hvor vi kunne koebe billetter. Hjemmesiden Ticketmaster solgte billetter til kampen, men til vores store skuffelse var det legendariske Estadio Azteca fuldkomment udsolgt. Vi havde dog et telefonnummer til billetkontoret, og da vi ville faa hjaelp af vores spansktalende receptionist til et desperat opkald, tog historien en uventet drejning. Han grinte nemlig blot af os, og fortalte, at det maatte vaere vores lykkedag. Han havde nemlig to billetter til kampen, som vi kunne koebe af ham. Vi var lykkelige, og euroforien naede nye hoejder, da prisen for de nye billetter kostede en femtedel af hvad vi havde forventet. Nemlig kun 55 kroner. Saadan gik det altsaa til, at vi sammen med 100.000 mexicanere saa Mexico banke New Zealand 5-1. Stor oplevelse.

Billede

Vi nyder byen i fulde drag, og har i dag forlaenget vores ophold med yderligere tre naetter.

August og Rasmus

Billede